Gødvad GIF Badminton

Gødvad GIF Badminton

HUSK – at melde dig ind i gruppen Gødvad GIF Badminton på Facebook, og stil dine spørgsmål til klubben derinde. Det direkte link er her: Gødvad GIF Badminton.

Vi har brug for hjælp

Klubben drives af frivillige. Vi kan altid bruge en hånd – som hjælpetræner, til klubbens egne stævner eller ved sociale arrangementer. Det behøver ikke være mange timer. Skriv til fjerboldggif@gmail.com.

Tilmelding og sæson 2026/27

Gå til tilmelding Se spilletider

  • Sæsonstart: mandag 24. august 2026
  • Sæsonslut: torsdag 30. april 2027
  • Hovedsted: Gødvad Hallen, Arendalsvej 91, 8600 Silkeborg
  • Motionsbaner: Silkeborg Gymnasium, Hal 2 – kun motionsholdene spiller her

Opstart

Træning for børn, ungdomsspillere, seniorer og motionister starter mandag den 24. august 2026 og kører frem til 30. april 2027. Miniton starter lidt senere, onsdag den 2. september 2026.

Generelt starter en sæson i slutningen af august / i starten af september, og den slutter med udgangen af april. Dette gælder for alle hold.

For børn og unge tilbyder vi sommerbadminton i maj 2027 (3.–24. maj).

Planen for den nye badmintonsæson finder du på Holdplanen.

Sådan tilmelder du dig

  1. Tilmelding sker på www.godvadbadminton.klub-modul.dk.
  2. Opret en profil pr. spiller. Herefter vælger du Holdtilmelding eller Holdoversigt i menupunkterne øverst.
  3. Vælg hold, tilmeld og betal. Dette gør du for hver spiller, du tilmelder.

Hel eller halv sæson

På de fleste hold kan du vælge mellem hel sæson eller kun efterår eller forår. Efterårssæsonen slutter midt i december, og forårssæsonen starter i begyndelsen af januar. Priserne står i skemaet under “Hold, tider og priser”.

Prøvetræning

Er du i tvivl, om badminton er noget for dig eller dit barn? Kom og prøv et par gange, inden du melder dig til — kontakt bare træneren i hallen eller skriv til os på fjerboldggif@gmail.com.

Udmeldelse

Udmeldelse skal ske til din træner, eller alternativt kan du skrive til bestyrelsen på fjerboldggif@gmail.com.

Hold, tider og priser

Her er alle hold i sæson 2026/27 samlet ét sted. Priser og tider er hentet fra klubmodulet — er du i tvivl, er det altid klubmodulet, der gælder.

Hold Alder / klasse Træningstider Sted Hel sæson Halv sæson
Miniton fra 3 år til ca. 1. klasse Onsdag 17.00–18.00 Gødvad Hallen 450 kr. 250 kr.
Børn 2.–4. klasse Mandag 17.15–18.30
Fredag 15.30–16.45
Gødvad Hallen 1.000 kr. 550 kr.
Ungdom 4.–10. klasse Mandag 18.30–19.45
Fredag 16.45–18.00
Gødvad Hallen 1.000 kr. 550 kr.
Senior Fra 17 år Mandag 20.00–22.00 Gødvad Hallen 1.250 kr. 675 kr.
Motion 1 Voksne (18+) Onsdag 18.30–19.30 Silkeborg Gymnasium, Hal 2 1.400 kr.* –
Motion 2 Voksne (18+) Tirsdag 20.30–21.30 Silkeborg Gymnasium, Hal 2 1.400 kr.* –
Sommerbadminton 6–16 år Mandag 17.15–18.30
(3.–24. maj 2027)
Gødvad Hallen 100 kr. –

* Ønsker du at tilmelde dig motionshold, køber du en fast bane for hele året — prisen er altså pr. bane, ikke pr. spiller. Der er ingen instruktør eller træner tilknyttet, og man medbringer selv bolde.

Sæsonens datoer

  • Hel sæson: 24. august 2026 – 30. april 2027 (Miniton: 2. september 2026 – 28. april 2027)
  • Efterår: 24. august – 18. december 2026 (Miniton: 2. september – 16. december)
  • Forår: 4. januar – 30. april 2027 (Miniton: 20. januar – 28. april)
  • Sommerbadminton: 3. – 24. maj 2027

Der er ingen træning i skoleferien, på helligdage eller i weekender. Se altid Aflysninger og Facebook-gruppen for ændringer.

Miniton
  • Alder: fra 3 år til ca. 1. klasse
  • Træning: onsdag 17.00–18.00
  • Sted: Gødvad Hallen
  • Pris: 450 kr. hel sæson / 250 kr. halv sæson

Holdene er for spillere, som gerne vil lære at spille badminton. Til hver træning vil der både være lege med og uden ketcher. Der spilles både med fjerbolde og balloner alt efter, hvor barnet er. Holdet henvender sig til børn fra 3 år til ca. 1. klasse.

Det er forventet, at barnet har en voksen med til træningen, som kan deltage i nogle af øvelserne. Vi har udstyr, som barnet kan låne.

Daniel Karlsen står for træningen.

Spørgsmål angående Miniton sendes som sms til Daniel Karlsen på 23 81 56 92.

Husk også at tilmelde dig Facebook-siden Gødvad GIF Badminton for nyheder og opdateringer.

Børn
  • Alder: 2.–4. klasse (ca. 7–11 år)
  • Træning: mandag 17.15–18.30 og fredag 15.30–16.45
  • Sted: Gødvad Hallen
  • Pris: 1.000 kr. hel sæson / 550 kr. halv sæson

Børneholdet er for spillere, der har lært det helt grundlæggende og nu gerne vil spille rigtigt badminton. Vi lægger vægt på, at det skal være sjovt — men vi træner også teknik, benarbejde og slag, så spillerne udvikler sig.

Trænere er August Skipper og Noah Feldballe.

Man kan træne både mandag og fredag, men det er også helt i orden kun at komme den ene dag. Har man udviklet sit spil hurtigt, er der mulighed for at rykke op på ungdomsholdet i løbet af en sæson – tal med træneren.

Skal I bruge ketsjer, sko eller andet praktisk, står det samlet under Praktisk info.

Ungdom
  • Alder: 4.–10. klasse (ca. 9–16 år)
  • Træning: mandag 18.30–19.45 og fredag 16.45–18.00
  • Sted: Gødvad Hallen
  • Pris: 1.000 kr. hel sæson / 550 kr. halv sæson

Ungdomsholdet er for spillere med erfaring, som gerne vil videre – både teknisk og taktisk. Vi træner slag, benarbejde og taktik, og der er plads til både dem, der spiller for hyggens skyld, og dem, der gerne vil til stævner.

Trænere er August Skipper og Noah Feldballe.

Man kan træne både mandag og fredag, men det er også helt fint kun at komme den ene dag.

Vil du prøve kræfter med stævner og holdkampe, kan du læse om rækker, niveaugrupper og licens under Stævner. Udstyr, sko og øvrige praktiske spørgsmål er samlet under Praktisk info.

Senior & Motion

Senior

  • Alder: fra 17 år
  • Træning: mandag 20.00–22.00
  • Sted: Gødvad Hallen
  • Pris: 1.250 kr. hel sæson / 675 kr. halv sæson

Seniortræningen er tænkt som en mulighed for alsidig træning, hvor der spilles badminton på tværs af alder og køn. Der er plads til alle uanset niveau og erfaring.

Der er ikke tilknyttet faste trænere til holdet, men flere af vores trænere vil deltage på lige fod med de øvrige spillere. Træningen tilrettelægges i fællesskab, hvor alle har mulighed for at byde ind med forslag til indholdet. Ud over badminton laver vi også sociale arrangementer i løbet af sæsonen.

Der vil være mulighed for både stævner og holdturneringer for seniorer. Hvis der er interesse for det, og antallet af spillere på holdet tillader det, kan vi tilmelde et hold til holdturnering i DGI.

Motion

  • Alder: voksne (18+)
  • Motion 1: onsdag 18.30–19.30
  • Motion 2: tirsdag 20.30–21.30
  • Sted: Silkeborg Gymnasium, Hal 2
  • Pris: 1.400 kr. pr. bane for hele sæsonen

På motionsholdene køber man en fast bane for hele året — prisen er altså pr. bane, som I selv kan dele mellem de spillere, der bruger banen. Der er ingen instruktør eller træner tilknyttet, og man skal selv medbringe bolde.

Det er en god løsning, hvis I er en fast gruppe, der bare gerne vil spille en time om ugen uden fast program.

Tilmelding

Tilmeldingen skal foregå her: www.godvadbadminton.klub-modul.dk.

Stævner

Vi spiller i forskellige rækker – så der er også plads til dig

I badminton bliver man opdelt efter alder – U9, U11, U13, U15, U17 og U19. Inden for den enkelte række bliver man delt ind i grupper i forhold til, hvad man tidligere har vundet. Det betyder, at man ved stævner kommer til at møde andre på samme niveau. Der er følgende grupper:

  • D – Nybegyndere
  • C – Begynder og lidt øvet
  • B – Øvet (dog er U9B-rækken for begyndere)
  • A – Særdeles øvet med god teknik, men mangler f.eks. overblik
  • M – Mest spillere med fysisk/psykisk overtag, som kan læse spillet
  • E – Elitespillere. Toppen af danske spillere.

Er du helt ny, starter du altså i D- eller C-rækken og møder andre nybegyndere.

Praktiske oplysninger vedrørende stævner

Når du tager til stævner, er der ikke nødvendigvis en træner til stede. Vi kan ikke forlange, at vores trænere er af sted i alle de weekender, hvor der er stævner. De fleste af trænerne vil dog være at finde til klubbens egne stævner.

Du skal selv sørge for transport til stævner – lav eventuelt en kørselsordning med andre spillere, der skal til samme stævne. Som regel vil der være andre spillere og forældre til samme stævne, så vi kan hjælpe hinanden. Er du fx til dit første stævne, er der som regel andre spillere, forældre eller trænere, du kan spørge, hvis du er i tvivl om noget.

Vær opmærksom på, at stævner ofte er heldagsbegivenheder, og dagene kan derfor blive lange. Det er ikke så slemt for spillerne, men forældrene kan med fordel tage en avis, blad, bog eller lignende med. Et spil kort kan også være en god ting.

Hvad skal man have med til et stævne?

  • Ketsjer og indendørssko
  • Ekstra spilletøj og et håndklæde
  • Rigeligt at drikke samt mad og mellemmåltider – det er ikke altid muligt at købe mad
  • Eventuelt kontanter eller Vipps (MobilePay) til forplejning
  • Stævnetelefonnummeret fra indbydelsen

Licens

For at stille op til officielle stævner skal spilleren have en spillerlicens. Licensen betaler spilleren selv direkte til Badminton Danmark via www.badmintonpeople.dk – den er ikke en del af kontingentet.

Tilmelding

Alle tilmeldinger skal foretages via www.badmintonpeople.dk – undtagen deltagelse i vores egne stævner, hvor du skal tilmelde dig via www.godvadbadminton.klub-modul.dk.

Afbud til stævner

Hvis du bliver forhindret i at komme til et stævne, du har meldt dig til, skal du rette henvendelse til den stævneansvarlige for det pågældende stævne. Hvis det er en af de sidste dage inden stævnet eller på selve stævnedagen, skal du ringe direkte til den stævnetelefon, der som regel er angivet i indbydelsen. Husk, at du som hovedregel ikke får pengene igen, hvis du bliver forhindret i at stille op.

Find stævner

Du kan selv søge på internettet efter andre stævner på www.badmintonpeople.dk.

Aflysninger

Vi er desværre nødt til at aflyse træningen i hallerne engang imellem, fordi hallerne er optaget til andre formål. Aflysningerne kan du se i Facebook-gruppen, eller på denne side.

Der ydes ikke kompensation for aflysningerne.

Der er ingen træning i skoleferien, på helligdage eller weekender.

HalDatoHoldÅrsag
Alle4/1AlleSkoleferie
Alle21/4AlleSkolefest

Følg med i Facebook-gruppen – det er der, aflysninger meldes ud først.

Praktisk info og ofte stillede spørgsmål

Hvor spiller vi?

  • Gødvad Hallen: Arendalsvej 91, 8600 Silkeborg – se på kort. Her træner Miniton, Børn, Ungdom og Senior.
  • Silkeborg Gymnasium, Hal 2: her spiller kun motionsholdene.

Hvad skal man have med til træning?

  • Indendørssko – det er ikke tilladt at spille i bare tæer eller strømpesokker. Det er for at undgå skader.
  • Almindeligt sportstøj – du behøver ikke klubtøj for at deltage.
  • En drikkedunk.
  • Ketsjer – men begyndere kan låne en af klubben i starten, så I kan prøve det af, inden I investerer.

Skal jeg købe en dyr ketsjer fra start?

Nej. Lån endelig en af klubbens ketsjere de første gange. Når du ved, at badminton er noget for dig, kan du spørge træneren til råds – de ved godt, hvad der passer til niveau og alder.

Mit barn er nybegynder – hvilket hold skal vi vælge?

Gå efter klassetrin: Miniton for de mindste (fra 3 år til ca. 1. klasse), Børn for 2.–4. klasse og Ungdom for 4.–10. klasse. Er I i tvivl, så mød op til en træning og spørg træneren – vi finder det rigtige hold sammen.

Kan man komme med midt i sæsonen?

Ja. Man kan tilmelde sig en halv sæson (efterår eller forår), og der er som regel plads. Skriv til fjerboldggif@gmail.com, hvis holdet ser fyldt ud i klubmodulet.

Får vi penge tilbage, hvis en træning aflyses?

Nej, der ydes ikke kompensation for aflyste træninger.

Er der tilskud at hente?

Silkeborg Kommune har en fritidspas-ordning, og der findes puljer som DIF og DGI’s Foreningspulje, der kan hjælpe familier, hvor kontingentet er en udfordring. Kontakt os fortroligt på fjerboldggif@gmail.com – ingen skal holdes ude af badminton på grund af økonomi.

Hvad koster det?

Alle kontingenter for sæson 2026/27 står samlet under Hold, tider og priser. Kontingentet fremgår også af klubmodulet, hvor tilmeldingen foregår.

Skal spilleren til stævner, skal der desuden betales licens. Det er ikke en del af kontingentet – se Stævner.

Hvordan melder man sig ud?

Udmeldelse sker til træneren eller til bestyrelsen – se Tilmelding og sæson.

Bestyrelse

Bestyrelsen kan kontaktes på mail via fjerboldggif@gmail.com. Skriv endelig – også med de små spørgsmål.

Bestyrelsen i badmintonafdelingen

NavnFunktion
Niels Holm GreibeFormand
Dorte KristensenKasserer
Gitte WürtzBestyrelse
Ea DyrbyeBestyrelse
Kim NguyenBestyrelse
Anne Mie OvermarkBestyrelse
Astrid Moustakas HjemBestyrelse
Christian Toft Krynf LauritzenBestyrelse
Thomas AndersenBestyrelse
Peter Grey NielsenBestyrelse
Thomas BramsBestyrelse

Trænere

NavnHold
Daniel KarlsenMiniton – sms 23 81 56 92
August SkipperBørn og Ungdom
Noah FeldballeBørn og Ungdom

Følg med

Facebook-gruppen Klubmodulet Skriv til bestyrelsen

Oplysningerne er opdateret august 2026. Ved uoverensstemmelser er det altid klubmodulet, der gælder.